top of page
Forfatters billedeDorthe Margrethe

Evidens

Hvad betyder Evidens?


"Evidens er et vidt begreb, og det bliver brugt i flere sammenhænge, men i dette blog emne vil der være fokus på evidens indenfor alternativ behandling. Når man taler om evidens tænkes der ofte på 'hårde facts' - uomtvistelig viden, som holder vand i enhver retssag"


Nogle mennesker tror ikke på alternativ behandling og er meget negativ over for dette. Jeg tror, og det er min egen mening, at den alternative behandler nogle gange konkurrerer imod denne persons faglighed. Jeg oplever især enkelte fysioterapeuter kan være dommer over massage - men jeg tror selv det hele handler om at de får konkurrence til deres eget fag. Jeg oplever heldigvis nu kiropraktorer som nu siger - jeg kan ikke behandle mere på dig før du har fået noget massage. Og det er jo dejligt at de ser at vi faktisk kan hjælpe hinanden så klienten får en holistisk behandling.


Desværre er der nogle personer der har gjort det til deres største mission, at udfordre alle alternative behandler på deres behandlinger og resultater igennem de sociale medier. Hvem er det der har lov at sige, at et positivt udfald på en behandling hos en klient - ikke er rigtig men bondefangeri? Hvem skal være dommer over om klienten faktisk har fået succes af en behandling? Er det ikke klienten selv? Og hvorfor skal man straks kritisere en behandlingsform fordi man ikke tror på denne?


Alternative behandlere er forskellige og nogen lover meget mere end de kan holde. Der er helt klart brodne kar i branchen. Sådan er jeg ikke uddannet.


Derfor tager jeg de mange uddannelser og er nu godkendt at "Styrelsen for patientsikkerhed" (RAB). Jeg er altid ærlig overfor mine klienter.


Derfor har jeg bl.a. hvert halve år søgt nye testpersoner til Kranio-Sakral-Terapi. En anerkendt manuel behandling som er meget effektiv. (Se mine cases under fanen Kranio-Sakral-Terapi)


Jeg bliver ind i mellem spurgt, hvorfor jeg tør poste det jeg gør på Facebook og Instagram, når der ikke er evidens for behandlingerne? Og - jeg har endda haft en mandlig person der to gange har spammet mig på Instagram, i to forskellige navne, og kaldt min behandling for bondefangeri. Udelukket fordi han mente der ikke var evidens for Kranio-Sakral-Terapi. Han ville ikke høre på, at jeg har klienter der har fået stor effekt af behandlingen og er glade i dag, fordi de er kommet videre i livet.


Hvorfor er det, at der er personer der absolut mener der skal laves et stort videnskabelig projekt før man vil tro på at behandlingerne virker?


Selv på fysiurgisk massage hvor vi er lægeeksamineret, der er altså en læge som censor til eksamen, er der nogen der stiller spørgsmål ved det om virker eller om det ikke blot er velvære - "Der ikke er evidens for det hjælper" kom det på Facebook fra en fysioterapeut under uddannelse.


Jeg forstår det ikke, for jeg ser så mange i min klinik der får effekt af de behandlinger jeg udfører. De får det bedre - de kommer ovenpå og får stor effekt af både fysiurgisk massage, organmassage, Kranio-Sakral-Terapi og de andre behandlinger jeg udfører - hvorfor taler vi evidens når det virker?


Læger anbefaler massage og selv en neurolog har anbefalet min klinik uden jeg kendte ham :-)


Jeg kan til hver tid finde en klient der kan fortælle behandlingerne virker på dem. Jeg er sikker på, at det er muligt at skabe kontakten imellem skeptikeren og klienten.


Nogen gange tænker jeg - når en skeptiker stiller kritisk spørgsmål ved alternativ behandling - er det så misundelighed og kan personen ikke unde andre succes?


Jeg ved det ikke og jeg forsøger ikke, at blive for påvirket af det når jeg møder disse skeptikere - men det kan være svært når man sætter en ære i, at behandle klienter så de får det godt igen.

71 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page