Følte sig uden for egen krop
- Dorthe Margrethe

- 13. jul. 2018
- 2 min læsning
Opdateret: 17. jun.

En af mine nye klienter havde været sygemeldt to måneder før jeg ser hende i min klinik. Hun havde hørt om Kranio Sakral Terapi fra en bekendt.
Hun bliver pludselig svimmel på arbejdet en dag og må akut til lægen.
Klienten beskriver sine symptomer som: ”Jeg føler ikke mine to halvdele af kroppen hører sammen. Det er som om jeg er delt lige igennem fra hoved til fødder”.
Klienten fortæller, at hun er svimmel hele tiden og ikke kan gå uden en støtteperson. Hun kan ikke gå udenfor en dør uden ledsager der fører hende. Hun kan ikke se TV eller læse, da det hele sejler rundt for øjnene.
Nu går vores sundhedsvæsen i aktion - heldigvis er de meget hurtige og tager hende seriøs. Hun kommer til forskellige undersøgelser og der kommer ingen resultater ud af test eller blodprøver. Næste step er scanning. Hun venter på at skulle til neurolog, da hun kontakter mig igen og siger: ”Jeg skal vist et smut ned til dig og prøve Kranio-Sakral”.
Jeg beder hende vente til hun har været ved neurologen og sørger for hun taler med ham om behandlingen. Jeg vil gerne at neurologen siger det er OK, at vi gennemfører en Kranio-Sakral-Terapi i hendes situation.
Hun får et stort "OK" af neurologen som opfordrer Birgitte til at prøve nogle behandlinger. Som han siger ”endelig” til. Så dejlig at opleve en læge i sundhedsvæsnet som er positiv overfor alternativ behandling.
Hendes første ord efter behandlingen var: ”Hold da op sikke en oplevelse, jeg føler mig allerede meget bedre, det er som om det lettede i hovedet”.
Vi beslutter sammen, at hun skal have en behandling mere ca. 5 dage efter – dagen før hun skal på ferie på Rhodos. Normalt afventer man ca. 7-9 dage før den næste behandling - men i dette tilfælde er det en god ide at gøre det med kortere tid imellem.
Hvorfor ikke behandling hver anden dag?
Det er fordi, kroppen skal arbejde med afspændingen der kommer med teknikkerne, der er brugt under behandlingen. Kroppen er ikke klar allerede efter 2 dage og så kan der overbehandles. Da hun skulle på ferie var det en nødvendighed, at følge det op igen lidt hurtigere end jeg ellers anbefaler.
Efter behandling to sker der en stor forandring i Birgitte – Hun føler sig lettet og svimmelheden er så godt som forsvundet. Hun blev opfordret til, at tage noget let massage et par gange i ferie for at løsne musklerne op. Svimmelheden forsvandt som en sky for solen med Kranio Sakral Terapien.
Hun har det pragtfuld da jeg taler med hende efter hendes ferie. Så nogle gange er det nok med bare efter to behandlinger.
Der er givet skriftlig samtykke fra klienten til brug for markedsføring.
Har du spørgsmål til Kranio-Sakral-Terapi skal du ikke tøve med at kontakte mig.



Kommentarer