top of page
Forfatters billedeDorthe Margrethe

Hvilken behandler skal jeg vælge?

Opdateret: 29. jul.

Hvilken behandler skal jeg vælge?  - Det er en jungle på SOME – de vælter ind i mit feed…..


Jeg har, brug for med dette oplæg lige, at slå et slag for de massører der HAR en årelang uddannelse og en større overbygning på grunduddannelsen som fysiurgisk massør. Pris hænger normalt sammen med uddannelse. Så det kan godt være du skal betale lidt mere for den uddannede behandler – men så er du også mere sikker på du får en behandling der virker. Det kan også være denne behandler har en ansvarsforsikring, hvis der skulle ske noget i klinikken.


”Massør” titlen er ikke beskyttet – så alle der har taget et weekend-kursus eller har en andet erhvervsbaggrund end massøruddannelsen, må kalde sig massør. De kan lave en klinik hjemme med en billig standard briks fra Harald Nyborg. Så vær obs på hvem du vælger – og hvordan gør du så et?

 

-          spørg andre i dit netværk

-          tjek behandlerens baggrund på hjemmesiden

-          læs behandlerens anbefalingerne på google, Facebook eller hjemmesiden

-          vær kritisk i dit valg

-          ring og få en snak med behandleren hvis du er usikker

-          hvis du ikke er tryg ved at komme i et privat hjem så vælg en behandler der har klinik.

 

Gå efter en behandler der er lægeeksamineret massør, for at sikre dig du får noget for pengene. Tjek altid behandlerens hjemmeside for uddannelser og hvis vedkommende er RAB registreret alternativ behandler, så er du endnu mere sikker på vedkommende har en overbygning af mange uddannelser. For at blive RAB certificeret skal behandleren være i en brancheforening, der ansøger om dette i Patientstyrelsen.


Er det Kranio Sakral Terapi behandler du leder efter, så vælg en der har ca. 4 moduler på Kranio Sakral Terapi. Så får du den bedste og mest effektive behandling og det er ikke kun grundteknikkerne der bruges, men de teknikker behandleren kan se der passer til dine udfordringer.


Hvad nu hvis behandleren ikke har en hjemmeside?


Hvis en behandler ikke har en hjemmeside – men kun benytter sig af Facebook og Instagram, så er der sjældent mulighed for, at se om vedkommende har fået en længere uddannelse og faktisk kan hjælpe dig med dine udfordringer. Du kan risikere vedkommende kun har et weekend-kursus eller i værste fald ingen uddannelse indenfor anatomi og fysiologi og ikke uddannet i at udføre behandlingen.


Vælger du en behandler der kommer fra et andet land, som ikke kan få godkendt sine uddannelse og ikke må praktisere i Danmark med de medbragte uddannelser og f.eks. er fysioterapeut, tandlæge eller noget helt andet, fra det land de kommer fra og vedkommende synes, at han/hun er god til at massere og åbner en klinik i stedet – Så skal du passe på med at det faglige er på plads, anatomikendskab eller det etiske aspekt er med. Dvs. hvordan en alternativ behandler arbejder og må opføre sig overfor klienter i Danmark.


Som uddannet lægeeksamineret massør i Danmark lærer vi under uddannelsen om etik og grænser hvad vi må. Desværre kender ikke-uddannede behandlere måske ikke de etiske grænser for, hvor på kroppen vi masserer og hvor tæt vi må komme på intime kropsdele. Det kan hurtig blive en METOO-sag, hvis behandleren ikke "ved" hvad vi må i klinikken som behandler.


Hvis vores behandling kræver vi skal fange en muskel som ligger tæt på et intimt område, så må vi ikke udføre denne massage, før vi har spurgt om det er ok, at vi skal lidt tæt på. Det har jeg desværre hørt, fra nogle af mine klienter, at det hos mandlige massører, der ikke er uddannet på danske skoler og/eller ikke har klinikdrift og etik med i deres uddannelse, har overskredet deres grænser kraftigt. Én klient i min klinik har fået sine grænser så kraftig overskredet af en massør, at jeg selv ville melde vedkommende, hvis jeg havde oplevet dette.


Så tjek baggrunden på massøren inden du booker din tid. Ring evt. til massøren og hør om uddannelse m.m.


skuldersmerter nakkesmerter hovedpine migræne
Massage af skulder og nakke

 

 

15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page